Hummus

Opdag den fulde nydelse af min opskrift på hjemmelavet hummus. Denne silkebløde kikærtebaserede dip er en smagsoplevelse ud over det sædvanlige, piftet op med et strejf af friskhed fra mynteblade.
Lær, hvordan du let kan skabe denne uimodståelige hummus derhjemme og løft dine snacks til et nyt niveau. Min enkle, men lækre opskrift kombinerer autentisk smag med sund ernæring.
Man kan selvfølgelig bruge kikærter fra dåse, men jeg vil anbefale at købe tørrede kikærter og selv udbløde dem i 10-12 timer og derefter koge dem. Og faktisk vil jeg anbefale dig, at brug danske Ingridærter i stedet for kikærter.
Kikærter kan nemlig ikke dyrkes i Danmark, men det kan Ingridærter, og de smager mindst lige så fantastisk og har alle de samme egenskaber.

Hummus
Ingredienser
- 3-4 dl udblødte kikærter eller Danske Ingrid Ærter
- 1 dl olivenolie
- 1-2 dl vand eller kogevand fra ærterne
- 2 spsk tahinn
- 1 fed hvidløg
- 1 citron saften og lidt af skallen
- 1 tsk spidskommen
- Salt og peber
Sådan gør du
- Udblød kikærterne (eller ingridærterne) i 10-12 timer og kog dem i 20 minutter
- Kom alle ingredienserne op i en minihakker.
- Tilsæt væsken lidt ad gangen og blend til du har en passende konsistens.
- Smag til med salt, peber og citronsaft
- Pynt med olivenolie og friske mynteblade