Nem hverdagsmad
Opskrifter, der er til at gå til på en helt almindelig hverdag. Mad, der smager godt, men som ikke kræver tre timers overskud eller et køkken fyldt med opvask.
Om mig
Madglad far, kogebogsforfatter og ret stor fan af nem hverdagsmad. Jeg deler opskrifter på den mad, jeg selv laver derhjemme: retter med god smag, enkle ingredienser og ofte hurtig tilberedning.
Bag opskrifterne
Mit navn er Rasmus Smedstrup, og siden 2022 har jeg delt opskrifter og madvideoer på Instagram, TikTok og YouTube.
Det hele startede egentlig ret stille og roligt. Jeg lavede et par madvideoer mest for hyggens skyld, men pludselig begyndte nogle af dem at blive set af virkelig mange mennesker. Og så fik jeg lyst til at fortsætte.
I 2023 gik jeg fuldtid med mit arbejde som madskaber, og i dag deler jeg flere gange om ugen opskrifter, idéer og små køkkentips, der forhåbentlig kan gøre hverdagsmaden lidt nemmere — og lidt mere hyggelig.
For mig handler madlavning ikke om, at alt skal være perfekt, avanceret eller imponerende. Det handler mest af alt om at få lavet noget mad, der smager godt, og som man faktisk har overskud til at gå i gang med på en helt almindelig hverdag.
Derfor finder du her på siden opskrifter på alt fra nemme pastaretter og hurtige aftensmadsfavoritter til burgere, airfryer-retter, bagværk og lidt mere hyggelige weekendprojekter.
Jeg kan godt lide mad, der føles overskuelig at lave, men stadig har masser af smag. Og jeg prøver altid at forklare opskrifterne på en måde, hvor alle kan være med.
I oktober 2024 udkom min første kogebog, “Nem og lækker hverdagsmad”.
Bogen er fyldt med opskrifter, der skal gøre hverdagens madlavning lidt nemmere, sjovere og mere overskuelig. Den er lavet til helt almindelige mennesker med helt almindelige hverdage — og den kan købes i boghandlere landet over og online hos blandt andet Saxo og Bog & idé.
Her på siden deler jeg opskrifter, som jeg selv har lyst til at lave igen og igen. Det kan være hurtig aftensmad, comfort food, nemme frokoster, airfryer-idéer, pastaretter, burgere og alt muligt andet godt.
Du kan også følge med på mine sociale medier, hvor jeg deler madvideoer, opskrifter og inspiration til hverdagsmad:
Instagram: @rasmussmedstrup
YouTube: @rasmussmedstrup

Min madfilosofi
Opskrifter, der er til at gå til på en helt almindelig hverdag. Mad, der smager godt, men som ikke kræver tre timers overskud eller et køkken fyldt med opvask.
Jeg prøver at bruge ingredienser, du kan finde i helt almindelige supermarkeder. Korte ingredienslister, kendte råvarer og små greb, der gør maden lidt bedre.
Her er både plads til trygge hverdagsfavoritter og nye idéer. Fra retter, man kender, til lidt mere moderne mad med masser af smag — uden at det bliver for besværligt.
Sådan arbejder jeg
Jeg skriver alle opskrifter selv. De bliver lavet flere gange før de kommer på siden, og de bliver opdateret når jeg lærer noget nyt eller jeres kommentarer viser at noget kan blive bedre.
Alle opskrifterne er lavet, testet og smagt til af mig.
I en verden fyldt med AI, så kan du regne med, at mine opskrifter rent faktisk er lavet af et rigtigt menneske.
Hvis jeg (eller en af jer) opdager fejl i opskrifterne, så går jeg altid tilbage og retter.
Næste skridt
Bladr i opskrifterne, følg mig på Instagram, eller dyk ned i kogebogen.