Okonomiyaki

april 22, 2025
En gyldenstegt okonomiyaki toppet med teriyakisauce, mayonnaise og friske forårsløg på en mørk tallerken.

Okonomiyaki opskrift – nem at lave derhjemme!

Hvis du er på udkig efter en okonomiyaki opskrift, der er lige til at gå til, er du landet det helt rigtige sted. Her får du en version, som måske ikke er 100 % autentisk, men som smager virkelig godt – og som er nem at lave i et almindeligt køkken. Det er den slags ret, hvor man hurtigt får lyst til at lave den igen.

Okonomiyaki kaldes ofte for en japansk pandekage eller “japansk pizza”, og det er ikke helt ved siden af. Den laves med en enkel dej, som blandes med grøntsager – typisk spidskål og gulerod – og steges sprød og gylden på panden. Til sidst toppes den med både sød og cremet smag i form af teriyakisauce og mayonnaise – gerne japansk Kewpie-mayo, hvis du kan finde det.

Smagen af comfort food

Det, der gør denne okonomiyaki opskrift så god, er balancen mellem det sprøde, det bløde og det umamifyldte. Den sprødstegte bacon tilføjer dybde og salt, mens grøntsagerne giver friskhed og bid. Og med de klassiske toppings får du den karakteristiske smagsprofil, der gør okonomiyaki til noget helt særligt.

Du behøver ikke japanske specialbutikker for at komme i gang. De fleste ingredienser findes i almindelige supermarkeder, og du kan nemt tilpasse fyldet, hvis du har andet grønt i køleskabet. Det er netop en af styrkerne ved denne ret – du kan variere den, som du vil.

Til både hverdag og gæster

Denne okonomiyaki opskrift egner sig både til en hurtig hverdagsmiddag og som en del af en hyggelig middag med venner. Jeg har sågar spist den som en hurtig frokost i weekenden. Den kan serveres som den er, eller som del af en større menu med små asiatiske retter.

Prøv den næste gang du mangler inspiration – og husk at gemme opskriften. Måske bliver den en ny favorit i dit køkken.

En gyldenstegt okonomiyaki toppet med teriyakisauce, mayonnaise og friske forårsløg på en mørk tallerken.
Print

Okonomiyaki

Nem og lækker okonomiyaki opskrift med spidskål, bacon og teriyakisauce. En japansk pandekage, der passer perfekt til både hverdag og weekend.
Forberedelsestid 10 minutter
Tilberedningstid 25 minutter
Portioner 4 stk

Ingredienser

  • 150 gram bacon i tern
  • 250 gram hvedemel
  • 50 gram rugmel eller anden grovere meltype
  • 1 tsk bagebulver
  • 0,5 tsk salt
  • 3 æg
  • 3-4 dl hønsebouillon eller vand
  • 1/2 spidskål
  • 2 gulerødder
  • 2 forårsløg
  • Olie til stegning

Topping

  • Teriyakisauce
  • Mayonnaise gerne japansk Kewpie mayonnaise
  • 2 forårsløg

Fremgangsmåde

  • Steg bacon sprødt på panden.
  • Lav pandekagedejen ved at blande mel, bagepulver, salt, æg og hønsebouillon.
  • Hak spidskål fint, riv gulerødderne og hak forårsløgene. Bland grøntsagerne med dejen, men gem lidt forårsløg til hopping.
  • Hæld lidt olie på en pande, tilsæt cirka 1/4 af dejen og lad den stege cirka 3-4 minutter på hver side på en mediumvarm pande.
  • Top med teriyakisauce, mayonnaise og forårsløg. Velbekomme!

Discover more from Rasmus Smedstrup

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading