Sundere Mac and Cheese

En sundere mac and cheese med grønt og masser af smag
Mac and cheese er en klassiker, som de fleste af os forbinder med noget cremet, ostet og virkelig hyggeligt. I denne opskrift får den elskede ret et lille, men vigtigt twist: mere grønt og en lettere sovs. Resultatet er en sundere mac and cheese, der stadig føles som comfort food, men som samtidig passer godt ind i hverdagen, når man gerne vil spise lidt lettere.
Grøntsager, der gør en forskel
I stedet for kun at fokusere på ost og pasta, får du her en mac and cheese, hvor broccoli og ærter spiller en vigtig rolle. De tilfører både friskhed og struktur, og giver retten mere fylde uden at den bliver tung. Broccolien kan du vælge at tilberede lidt ekstra, hvis du vil have den helt blød – eller du kan lade den beholde lidt bid, så den giver lidt modspil til den cremede ostesovs.
Hurtig aftensmad på under 30 minutter
Denne sundere mac and cheese er klar på cirka 30 minutter og er derfor oplagt som et bud på nem aftensmad til familien. Med en base af løg, hvidløg, paprika og en mild ostesovs lavet på mælk og cheddar, er den fyldig uden at være tung. Pastaen og de frosne ærter gør retten ekstra børnevenlig – og citronen til sidst giver lige præcis den friske syre, som runder retten flot af.
Gode idéer til toppings
Selvom denne sundere mac and cheese smager virkelig godt, som den er, så kan du nemt gøre den ekstra lækker med lidt topping. Her er nogle forslag:
- Ristede brødkrummer med lidt smør og hvidløg – det giver både knas og ekstra smag.
- Friskrevet parmesan ovenpå ved servering.
- Sprødstegt bacon eller chorizo, hvis det må være lidt mere fyldigt.
- Friske krydderurter som persille eller purløg – det frisker retten op og ser flot ud.
- Chiliflager eller et skvæt hot sauce, hvis du kan lide lidt varme.
Toppingerne gør det nemt at variere retten, og det er en god måde at få brugt rester eller tilføje det, du lige har i køleskabet.
En hverdagsvenlig klassiker
Denne sundere mac and cheese er et godt eksempel på, hvordan man kan tage en klassisk ret og tilpasse den til en travl hverdag. Den er nem, hurtig og fuld af smag – og så får man sneget flere grøntsager ind på tallerkenen uden at gå på kompromis med hyggen.

Sundere Mac and Cheese
Ingredienser
- 400 gram pasta
- 1 stort løg
- 3 fed hvidløg
- 1/2 broccoli eller et helt, hvis det er meget lille
- 40 gram smør
- 1,5 spsk paprika
- 1,5 spsk hvedemel
- 6 dl mælk
- 200 gram frosne ærter
- 200 gram cheddar
- 1 citron saften
- Salt og peber
Sådan gør du
- Kog pastaen efter anvisningen på pakken.
- Snit løg og hvidløg fint og skær broccoli i små buketter.
- Smelt smør i en sauterpande og steg løg og hvidløg i 2-3 minutter ved medium-lav varme.
- Tilsæt paprika og hvedemel og lad det stege af i cirka 1 minut.
- Tilsæt så mælk og rør godt rundt, indtil sovsen tykner.
- Tilsæt broccoli-buketterne, de frosne ærter og den kogte pasta. Rør godt rundt lad det simre i 3-4 minutter.
- Tilsæt så cheddarost og rør rundt, indtil osten er smeltet.
- Smag til med citron, salt og peber.
- Tip: Ønsker du mindre bid i broccolien, kan den med fordel koges først.