Lun mælken, så den er fingervarm, og hæld den i skålen til en røremaskine. Opløs gæren heri.
Tilsæt æg, sukker, salt og cirka 500 gram hvedemel. Ælt dejen sammen ved medium hastighed.
Tilsæt det bløde smør lidt ad gangen, mens maskinen kører. Når smørret er æltet helt ind i dejen, tilsættes resten af melet lidt efter lidt. Ælt i 8-10 minutter, til dejen er glat og elastisk. Den må gerne være en smule klistret.
Lad dejen hæve tildækket i cirka 1 time.
Rul dejen ud til et stort rektangel på cirka 40 x 50 cm. Fordel et godt lag af det afkølede brombærsyltetøj ovenpå. Du behøver ikke bruge det hele.
Skær dejen i firkanter, der nogenlunde passer til højden og bredden på din brødform. Stabl firkanterne løst oven på hinanden, og placer dem på højkant i en smurt eller bagepapirbeklædt brødform.
Lad brødet efterhæve i 30-45 minutter.
Pensl med sammenpisket æg, og bag brødet ved 175 grader almindelig ovn i cirka 35 minutter. Hvis det bliver for mørkt på toppen, kan du lægge lidt folie over de sidste 10-15 minutter.
Lad det køle lidt af inden servering. Velbekomme!