Go Back
Lækkert og luftigt formbrød, friskbagt og med en sprød skorpe, klar til at blive serveret.

Formbrød

En enkel opskrift på formbrød med hvedemel og fuldkornsmel, der giver et lækkert og luftigt brød til enhver lejlighed.
Print opskrift
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 1 time
Hævning 2 timer 45 minutter
Antal 1 brød
Ret Bagværk
Køkken Dansk
Keyword brød

Ingredienser

  • 500 gram køligt vand
  • 15 gram gær
  • 650 gram hvedemel
  • 100 gram fuldkornsmel
  • 14 gram salt

Sådan gør du

  • Hæld vandet i en skål og opløs gær heri. Tilsæt gradvist mel og rør det sammen til en klattet dej.
  • Hæld dejen ud på et meldrysset bord og ælt 1 minut. Tilsæt så slat og ælt i yderligere 5-10 minutter, indtil dejen er spænstig. Hvis dejen bliver ved med at være meget klistret, så tilsæt lidt mere mel.
  • Læg dejen i en skål og lad den hæve i 2 timer eller indtil dobbelt i størrelse.
  • Hæld dejen ud på et meldrysset bord og flad den ud til en aflang firkant. Rul den sammen og læg den op i en brødform. Læg et visestykke over og lad den hæve i 45 minutter.
  • Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn.
  • Bag brødet i 15 minutter ved 200 grader. Skru derefter ned på 175 grader og bag brødet færdigt i 45 minutter. Lad brødet køle ned, før det skæres.