Varm olivenolien op i en gryde. Hak skalotteløg og steg dem ved middel varme et par minutter, til løgene er bløde.
Skær champignonerne i mindre stykker, kom dem i gryden, og steg dem godt af, til de falder sammen og begynder at tage farve. Tilsæt timian og hakket hvidløg og lad det stege med et øjeblik.
Hæld hvidvinen ved, og lad den koge ind i et par minutter. Tilsæt de tørrede kantareller og hønsefonden, og lad suppen simre i cirka 20 minutter.
Imens varmes smørret op på en pande. Steg kantarellerne ved god varme, til de er gyldne. Krydr med lidt salt og peber, og læg dem til side.
Blend suppen helt glat med en stavblender.
Tilsæt fløde og varm suppen igennem.
Juster eventuelt med lidt ekstra fond eller vand, hvis du ønsker suppen tyndere. Ønskes den tykkere, kan den jævnes med lidt maizena.
Sluk for blusset, opløs miso i en smule varmt vand og hæld i suppen. Rør godt rundt. Smag til med salt, peber og hvidvinseddike.
Servér suppen rygende varm, toppet med de smørstegte kantareller og lidt frisk timian.